Lukkedage – men aldrig lukket

I avisen den 18. maj hævder Niels Chr. Nielsen og Rasmus Prehn, at Odense ligger i top fem over kommuner med flest lukkedag. Det stemmer ikke helt overens med den virkelighed vi selv oplever her i Odense Kommune.

Faktum er derimod, at vi i Odense aldrig har helt lukket i vores institutioner! For et par år siden lagde vi vores struktur om så vi samlede børnehaver og vuggestuer i områdeinstitutioner bestående af 4-7 børnehuse. Der er lukket i størstedelen af disse børnehuse i tre uger om sommeren og mellem jul og nytår, fordi få forældre efterspørger pasning i disse perioder. Der er dog altid åbent for de børn, som har brug for pasning i disse uger. Det er ikke sikkert, at det er i børnenes faste børnehus, men vil typisk være sammen med andre børn fra nabo-børnehusene. Dermed slipper børnene for at sidde 3-5 børn i et stort børnehus sammen med én pædagog, men kan i stedet lege sammen med en større gruppe af børn. Samtidig undgår vi at skulle have samtlige institutioner i kommunen åbne og kørende for halv kraft.

Sammen med den øvrige struktur, er det i øvrigt én af forklaringerne på, at vi i Odense kan drive både god og billig pasning af de mindste. Blandt de fire største byer i Danmark, er vi faktisk den kommune som har færrest udgifter til at drive dagtilbud.

Facebook

 

Billeder

The Flickr API returned error code #95: SSL is required