Vi kan altid blive bedre

Under overskriften ’Hjemmehjælps-frustrationer’ skriver en borger i et læserbrev i Fyens Stiftstidende om sine oplevelser med plejepersonalet fra Odense Kommune. Det er ikke rar læsning, når borgere giver udtryk for, at det er svært at få samarbejdet til at fungere med kommunen. Det må ikke skulle "holde hårdt", som borgeren skriver. Heldigvis forstår jeg af hans læserbrev, at det i dag med hans egne ord fungerer "næsten gnidningsfrit".

Jeg tror i mødet mellem mennesker, vil der altid kunne opstå gnidninger i samarbejdet. Derfor skal vi også være gode til løbende at tage dialogen i respekt for hinanden. For mig er det helt afgørende, at vi har respekt for borgeren og sætter borgeren i centrum, når vi løser vores opgaver. Det ved jeg, at vores mange dygtige medarbejdere allerede gør. I et stort system som vores, er jeg alligevel ikke i tvivl om, at vi af og til kommer til at handle uhensigtsmæssigt eller holde fast i unødvendige regler eller retningslinjer, som for borgeren virker ubegribeligt eller som udtryk for manglende respekt. Derfor vil jeg også meget gerne høre fra borgere, der oplever udfordringer i samarbejdet eller borgere, der har gode idéer og input til, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Jeg har den største respekt for den indsats, medarbejderne leverer i dag. Alligevel er det min grundindstilling, at vi altid kan blive bedre – og jeg tror på, at vi bliver bedst i samarbejde og dialog med borgerne.

Facebook

 

Billeder

The Flickr API returned error code #95: SSL is required