Viáskalátænkeányt

Vi står nu og i de kommende år over for udfordringer, der kræver helt nye løsninger. Som det nok er de fleste bekendt, skal vi i årene frem spare penge i Odense Kommune for, at vi også fremadrettet kan sikre en god service. Men vores helt store udfordring er, at vi i løbet af de næste 5-10 år kommer til at mangle medarbejdere bl.a. i ældreplejen. Det skyldes den demografiske udfordring, der betyder, at der vil være flere, som går på pension og efterløn, end der kommer ind på arbejdsmarkedet. Vi bliver derfor nødt til at handle nu, hvis vi ikke skal havne i en situation, hvor vi simpelthen ikke har hænder nok til at tage os af de mennesker, der har brug for hjælp til at klare hverdagen.

Skal vi lykkes og fortsat have et velfærdssamfund, vi kan være stolte af i fremtiden, er vi nødt til at gøre tingene på en anden måde. Vi skal turde tale om løsninger, der måske for få år siden virkede umulige. For mig at se er der tre overordnede svar på vores udfordringer: Vi skal hjælpe flere til at kunne klare sig selv i længere tid. Vi skal bruge hinandens ressourcer - det handler fx om at give frivillige bedre rammer, så endnu flere får lyst til at gøre en indsats for andre i deres fritid. Og vi skal have teknologien til at hjælpe os.

Hvis vi begynder med det sidste, er det min forhåbning, at vi ved at indføre velfærdsteknologi ikke alene kan frigive tid hos medarbejderne, men også give den enkelte større tryghed i hverdagen fx ved at gøre brug af noget af den sensor-teknologi, der allerede findes.

Når det kommer til at bruge hinandens ressourcer bedre, handler det for mig at se, om at vi i langt højere grad skal tilknytte bl.a. frivillige til vores kommunale opgaver. Ikke fordi de frivillige skal overtage opgaverne. Men fordi vi i et samarbejde mellem fagpersonale og frivillige positivt kan forbedre livskvaliteten hos den enkelte. Jeg tror på, at et øget fokus på at skabe mellemmenneskelige møder vil give en positiv effekt på den ensomme, isolerede ældres funktionsniveau. Det gør det ikke alene ud fra et medmenneskeligt synspunkt, men også ud fra et sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk synspunkt til en god ide at øge den frivillige indsats.Sidst men ikke mindst skal vi i langt højere grad have fokus på at hjælpe den enkelte til at kunne klare mere selv. I stedet for at hjemmeplejeren kommer og ordner vasketøjet, skal vi i fremtiden tilbyde fru Larsen en hjælp, der gør det muligt for hende med tiden selv at kunne klare tøjvasken. Det tror jeg på, er vejen frem. Langt de fleste vil gerne klare sig selv og være herre eller frue i eget liv.

Vi har altså mulighed for at gøre det både smartere, billigere og i mange tilfælde også mindst lige så godt, som vi gør det i dag. Den mulighed skal vi gribe - for den vil fremtidssikre vores velfærd.

Facebook

 

Billeder

The Flickr API returned error code #95: SSL is required