Ny organisation sætter borgeren i centrum

Med en radikal organisationsændring sætter Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune borgerens forløb i centrum. Hvor offentlige organisationer traditionelt har det med at se på egne funktioner og opgaver, når de skal organisere sig, har vi i Ældre- og Handicapforvaltning valgt at tage bestik af borgerens forløb, og hvad der giver mening og værdi for den enkelte. Vi tilpasser os med andre ord borgeren, i stedet for at borgeren skal tilpasse sig os.

Baggrund for organisationsændringen er den vision og strategisk ramme, som Ældre- og Handicapudvalget vedtog før sommerferien. Her satte udvalget retningen for, hvordan Odense Kommune på ældre- og handicapområdet i årene frem skal finde nye løsninger på de udfordringer, vi, og det øvrige kommunale Danmark, står i. Udfordringer, der bl.a. handler om potentielt flere borgere, der pga. sygdom og alder kan få behov for kommunens hjælp, pres på økonomien og udsigt til mangel på arbejdskraft. Var vi en privat virksomhed, ville det være godt med udsigten til flere trofaste kunder, men som kommune er vores fornemmeste opgave at hjælpe borgerne til kunne træde ind i deres hverdagsliv igen. Vi tager den enkelte borgers ret til eget liv så alvorligt, at vi har valgt at ændre organisationen for at sikre det mest optimale rehabiliteringsforløb for den enkelte. Målet er at give borgerne mulighed for at fastholde eller genvinde kræfterne til igen at kunne leve et hverdagsliv på egne præmisser. Derfor bliver rehabiliterende forløb omdrejningspunktet i den nye forvaltning. Vi har allerede gode erfaringer med at arbejde på den måde, fx når det gælder vores indsats over for mennesker med en sindslidelser og mennesker, der er blevet svækket efter sygdom. Også mennesker, der ikke har et egentligt rehabiliteringspotentiale ? altså en mulighed for at genvinde kræfter eller komme sig ? kan have stor glæde af, at vi arbejder med den tilgang. Det har vi oplevet på tre af vores plejecentre, hvor vi i en periode har kørt et forsøg med hverdagsrehabilitering. Her har fokus været at se på de helt små ting i hverdagen, der giver værdi for den enkelte. Et eksempel fra et af vores plejecentre var en dement beboer, der til tider havde en meget udadreagerende adfærd. Personalet havde observeret, at han blev rolig, når de tændte for musikken. Derfor valgte personalet at hjælpe ham til, at han selv kunne tænde for musikken. På samme måde brugte personale aktivt sang for at hjælpe ham til at falde ned, når tingene blev svære for ham. Og det virkede. Det lykkedes ham at lære at tænde for musikken, og det gav ham roligere dage. Det er et lille eksempel på, hvordan en lille indsats kan gøre en stor forskel for den enkelte. Og at der også er livskvalitet at hente hos borgere, der ikke har det, vi normalt opfatter som et rehabiliteringspotentiale.

Det er blandt borgere, der er blevet svækket pga. fx sygdom eller fald, at vi ser et stort rehabiliteringspotentiale ? også selvom man er kommet op i årene. Her har vi indført, det vi kalder "Træning som hjælp", hvor vi med en tværfaglig og intensiv indsats hjælper den enkelte til at genvinde sine kræfter i hverdagssituationerne. Det kan være at genvinde kræfterne til igen at kunne hænge vasketøjet op, svinge støvsugeren eller ordne morgentoilettet selv. Vores seneste tal viser, at 75-80 procent af de borgere, vi tilbyder "Træning som hjælp" på den måde, helt eller delvist kan klare sig efter en intensiv indsats. Hvor vi før havde en tendens til at gøre tingene for den enkelte, hjælper vi altså den enkelte til at kunne selv igen. Og vi får mange positive tilbagemeldinger over, at vi bruger "krudtet" på den måde. Mange fortæller, at de jo helst vil kunne klare sig selv. Og selvom de fleste er glade for de søde og kompetente medarbejdere, der kommer på besøg, vil de gerne være fri for at have så mange ind og ud af huset hver eneste dag.

Vores første erfaringer med den rehabiliterende tilgang går tilbage til 2007, hvor vi indledte et 6-årigt projekt med fokus på den rehabiliterende tilgang på handicap- og psykiatriområdet. Her er nogle af vores erfaringer bl.a., at mange unge med sindslidelse drømmer om at få uddannelse og job som alle andre. Og at vi med en rehabiliterende indsats kan understøtte den enkelte i at nå sine drømme. Når vi pr. 1. januar 2012 gennemføre en radikal ændring af vores organisation, gør vi det altså på baggrund af en lang række erfaringer, der viser os, at vi kan nå rigtig langt med rehabilitering. Men også med et ønske om at tage skridtet fuldt ud. For at lykkes med rehabilitering kræver det, at vi som fagfolk arbejder sammen om den enkelte, og at vi for alvor sætter den enkelte i centrum for vores fælles indsats. Det nytter ikke, at streger og snitflader i vores organisation spænder ben for den proces.

Vores massive fokus på rehabilitering skulle gerne betyde, at flere oplever at genvinde kræfterne helt og dermed også blive uafhængige af hjælp fra kommunen igen, mens andre vil opleve, at de kan mere og altså får brug for mindre hjælp. Mens en tredje gruppe vil have behov for vedvarende hjælp pga. fx et handicap. De skulle til gengæld gerne opleve, at den rehabiliterende tilgang i endnu højere grad er med til at understøtte netop deres egne mål og ønsker for et meningsfuldt hverdagsliv. Vi indretter med andre ord en organisation, der gerne skulle sikre en større sammenhæng for den enkelte. Og samtidig en organisation, der gør flere i stand til at klare mere selv, så vi også i fremtiden har mulighed for at tage hånd om dem, der ikke kan selv.

Facebook

 

Billeder

The Flickr API returned error code #95: SSL is required