Mere kommune gør ikke mere lykkelig

Fru Petersen på 85 har fået en ny hofte og ringer efter hjælp fra kommunen. Førhen ville det som oftest have ført til hjemmehjælp resten af hendes dage – i dag tilbyder Odense hjælp til at træne sig op og igen selv være herre i eget liv. Der er nemlig masser af potentiale til at kunne selv igen – også i en alder af 85år – alder er nemlig ingen sygdom, men et sundhedstegn.

Pengene bliver færre og flere vil efterspørge ydelser af det offentlige i de kommende år. Derfor står vi som samfund overfor et valg: Enten kan vi vælge den enkel og ubehagelige vej: At skære ned på den gammeldagsmåde og dermed ”smøre leverpostejen tyndere ud på brødet” – eller, vi kan sætte innovation på dagsordenen og finde nye måder at løfte opgaverne på. Det kræver mod til at stille nye spørgsmål om formål og effekt af indsatsen for borgeren.

Et eksempel kan være hjemmeplejen, hvor vi i årtier har målt kvaliteten i forhold til antal kroner anvendt på hjemmehjælp og hvor meget, der kunne gøres for den enkelte ældre. Men er det, den bedste ydelse - er det en ydelse, der giver mest livskvalitet og effekt for den enkelte? Er det ikke sådan, at vi oplever den højeste livskvalitet, når vi kan klare hverdagen selv. Og omvendt daler livskvaliteten ikke, når vi bliver afhængige af andre?

Hvis vi tager udgangspunkt i, at vi helst vil klare os selv og så ser på hjemmehjælpen, som ydelse, så er det en helt ny måde, vi skal tænke hjemmehjælp på. For at sikre, at den enkelte kan være ’”længst muligt i eget liv” skal hjemmehjælpen ikke bare ”gøre”, men bidrage til at den enkelte kan bevare/genopbygge sine fysiske kræfter, sociale netværk og mentale evner. I ordene ”længst muligt” ligger også et løfte om, at vi skal tage os af de borgere, for hvem det ikke ”længere er muligt” at klare hverdagslivets gøremål selv. Men målet må altså først og fremmest være at hjælpe den enkelte til selv at kunne.

Med den tilgang er hjemmehjælp ikke længere en automatisk varig ydelse. For mange vil det være en hjælp i en kortere periode.

For eksempel hvis hr. Hansen er faldet og har mistet kræfterne til eller troen på, at han kan fortsætte som før. Så skal vi hjælpe og støtte ham til at genvinde kræfterne; men vi vil også holde op med at komme i hans hjem, når han igen kan klare sig selv.

Vi har i en årrække haft for vane at hjælpe fru Jensen ved at gøre tingene for hende. Det har vist sig ikke at være den bedste løsning, fordi vi i bestræbelserne på at gøre det godt, har gjort fru Jensen endnu mere afhængig af hjælp. Det, vi skal, er at hjælpe fru Jensen til at kunne så meget som muligt selv. Konkret betyder det, at hun, for eksempel efter et sygdomsforløb, skal have hjælp til at kunne klare hverdagsaktiviteterne igen. Det kan være hjælp til igen at kunne klare badet selv, komme i tøjet om morgenen eller få kræfter nok til igen at kunne tage en tur ud og handle.


I Odense har vi indført ”træning som hjælp”, der netop bygger på at vi skal hjælpe borgeren tilbage til sit hverdagsliv. Resultaterne har været rigtig gode.

Af de borgere over 66 år, der blev vurderet til at kunne få udbytte ud af forløbet og har gennemgået det indenfor perioden marts 2011 til marts 2012 er 47% blevet helt selvhjulpne. Der er også gennemført en brugerundersøgelse, der viste, at 79% af de adspurgte efter forløbet oplevede en øget livskvalitet.

Ikke blot har det givet øget livskvalitet, det har også i forhold til denne gruppe givet kortere og dermed billigere hjemmeplejeforløb. Det sikrer dermed samtidig, at vi også fremadrettet har råd til at hjælpe dem, der har hjælp behov.

Vi har med andre ord gjort det både bedre for den enkelte og billigere for fællesskabet. For sandheden er jo, at ingen bliver lykkeligere af mere kommune – som voksne vil vi helst kunne klare os selv.

Facebook

 

Billeder

The Flickr API returned error code #95: SSL is required