Vi skal nytænke vores velfærd

Riget fattes penge. Men hvorfor er det lige ældreområdet, eller lige børnene, eller lige kulturlivet, der skal holde for? Til det er der kun et svar: Der er ingen områder, der kommer udenom at skulle gøre tingene billigere i årene fremover. For der er ikke udsigt til, at presset på vores fælles ressourcer bliver mindre i de kommende år, tværtimod. Vi står derfor over for et valg mellem to veje. Den traditionelle, hvor vi skærer i servicen og intet andet - eller den nytænkende vej, hvor vi forsøger at finde helt nye måder at løse opgaverne på.

For mig at se, er der ingen tvivl om, at vi skal vælge den nytænkende vej. Men det er ikke nogen nem løsning. For det betyder også, at vi skal redefinere, hvad god velfærd er – er det alene noget, ’samfundet’ yder, eller må vi alle tage et ansvar? Er det virkelig sosu-medarbejderens opgave at agere netværk for ensomme ældre, eller skal hun hellere støtte den ældre i at danne nye netværk? Et godt velfærdssamfund er for mig et samfund, der støtter og styrker borgerne i at leve en indholdsrig og meningsfuld tilværelse. Men det betyder ikke, at kommunen skal løse alle opgaver. Der er opgaver, der lige så godt eller måske endda bedre kan løses af fællesskabet, og der er opgaver, der fx kan løses af teknologiens vej.

I Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune er vi godt i gang med at tænke nye løsninger. Vi har indført det, vi kalder ’træning som hjælp’, hvor vi i stedet for at yde traditionel hjemmehjælp støtter borgerne i at genvinde kræfterne til at kunne klare sig mest muligt uden vores hjælp. Helt grundlæggende er vores bevægelse at give kortere, bedre og billigere forløb. Vi gør med andre ord op med livslang hjælp – der, hvor det ikke er nødvendigt. Mere kommune gør ikke mere lykkelig, tværtimod ved vi, at det at kunne klare sig selv er med til at øge tilfredsheden med tilværelsen.

Det er en stor udfordring, vi står over for, fordi vi er inde og rykke fundamentalt ved vores billeder på, hvad velfærd er. Og det er svært for både borgere, pårørende og for medarbejderne. Jeg er meget optaget af, at vi bliver ved med at kunne hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv. Skal vi lykkes med det, skal vi gøre alt, hvad vi kan for at få flest mulige til at klare mest muligt selv. Når vi nu fx har fået et stykke teknik, der kan klare støvsugningen for en del borgere, så er det for mig at se en naturlig følge af den teknologiske udvikling, at vi i Odense Kommune ikke længere giver manuel støvsugning til alle. Der er ikke økonomi til at lade være med at tænke i alternative løsninger. På samme måde er realiteterne, at tænker vi ikke nyt på et område, så skal vi bare finde flere penge på et andet.

Facebook

 

Billeder

The Flickr API returned error code #95: SSL is required